DET GRØNNE VÆRKSTED i Langå
Kom forbi hver torsdag kl. 15.00-18.00, og få hjælp til at fikse dine defekte ting!
Hvad vi laver Find osI DET GRØNNE VÆRKSTED i Langå vil vi gerne hjælpe dig – og alle andre i Langå og omegn – med at reparere dine defekte ting, så du kan få gavn af dem i længere tid og der bliver en ting mindre til genbrugspladsen.
Har du ting, der ikke virker, kan DET GRØNNE VÆRKSTED sikkert hjælpe dig med en reparation eller et godt råd – eller gøre et forsøg. Vi har erfaring og passion for reparationer af alverdens ting og en stor interesse for bæredygtighed og genbrug.
Derfor kan vi også reparere lidt af hvert – fra cykler til lamper. Nogle reparationer løses dog bedst af virksomheder/erhvervsliv – her henviser vi til dem. Men vi hjælper dig gerne med det meste. Se et udpluk af de ting, som vi reparerer, herunder:
Vi er et reparationsværksted, hvor alle er velkomne – og hvor vi hjælper alle med at reparere alverdens ting.
Reparationer, som ikke kræver reservedele, er almindeligvis gratis. Vil du gerne selv være med til at reparere dine ting, vil vi også meget gerne lære fra os. Bare kom forbi værkstedet med dine ting, så kigger vi på det!
Reparationerne, vi udfører, laver vi med et ”grønt” formål. Når vi reparerer en ting, giver vi den et længere liv, så den fortsat kan bruges fremfor at blive kasseret. Bliv klogere på baggrunden for DET GRØNNE VÆRKSTED her.
Villavej 1F (Bagved Langå Kulturhus)
8870 Langå
Torsdage 15.00 – 18.00
Har du lyst til at give en hånd med og være en del af et praktisk fællesskab, hvor der også er plads til hygge? Så kan du blive en del af DET GRØNNE VÆRKSTED – vi vil altid gerne have flere med i gruppen.
Vi er en gruppe mænd, der har forladt arbejdsmarkedet, og som hygger os sammen med at reparere ting. Vi har en fælles interesse for reparationer, praktisk arbejde, genbrug og bæredygtighed – og de interesser dyrker vi i fællesskab i værkstedet.
Er det noget for dig at være med i, eller har du andre ”gode og grønne idéer,” så kig ind i åbningstiden og lad os se, om vi sammen kan finde ud af noget.
Find os
Du er velkommen til at skrive til os via kontaktformularen – så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at besøge os i værkstedet i åbningstiden – så gør vi vores bedste for at svare på dine spørgsmål.